AktiviteterHallen, klubbens hjerteI alrummet kan der spilles bordfodbold, samt diverse brætspil, snakkes og hygges. Det er her du krydser dig ind og siger hej til en voksen når du kommer i klub. Poolrummet Her kan der spilles pool og Playstation Hobbyrum Der er i hobbyrummet mulighed for at sy, lave smykker, arbejde med læder, papir og karton og meget mere. Der er 1 fast medarbejder, med relevant håndværksmæssig baggrund tilknyttet Hobbyrummet. Hobbyrummet er åbent alle dage, det kan dog være lukket om fredagen pga. arrangementer mm. Her kan du lave julegaver, fødselsdagsgaver til mor, far, søskende og alle de andre. Computerrum Vi har i vores lokaler et computerrum med 12 computere der kan gå på Internettet og hvor man kan spille div. Spil Musiklokaler I klubben har vi en fantastisk musikkælder. Her har vi et kareokerum med discolys og –kugle. En DJ-lounge med DJ-pult og al verdens musik. To øvelokaler proppet med instrumenter, sanganlæg etc. Og et prof. lydstudie med mixerpult og computer med musikprogrammet Cubase. Der er med andre ord rige muligheder for at udforske, udfolde og udvikle sine musikalske sider. At spille musik er ikke blot sjov og ballade. Selvom det selvfølgelig er en meget stor og meget vigtig del af det. At spille musik kræver disciplin og koncentration. Det styrker evnen til at sammenarbejde og socialisere med andre. Og det giver øget selvværd og glæde. I musikkælderen lægger vi vægt på tillid, ansvar og selvstændighed. Vi tror ikke på, at konstant overvågning fra en voksen, er med til at fremme den kreative proces. Vi tror på at de unge har godt af at arbejde selvstændigt, og vi har tillid til, at de opfører sig fornuftigt, og tager ansvar for udstyret, så det også er der i morgen. I musikkælderen prøver vi at skabe et fællesskab, hvor der er plads til alle. Alle aldre, køn, hudfarver og musikgenrer er velkomne. Vi lægger meget stor vægt på, at der er en god tone imellem dem, der benytter sig af faciliteterne. Vi forventer åbenhed og hjælpsomhed. De ældre tager sig af de yngre, de øvede tager sig af de uøvede, og hjælper dem så godt de kan. Hvert år er der mulighed for at deltage i diverse musikfestivaler/ arrangementer. Både som optrædende, men også som publikummer. Det er altid en meget lærerig og givende oplevelse for et band, at stå på en scene og trykke den overfor et live publikum. Alle er som sagt velkomne … Salen Her foregår alt fra store bordtennis-turneringer til øvning med teatergruppe. Fodbold, stikbold, hockey og bordtennis. Det er ligeledes i "salen" at alle større arrangementer afholdes. F. eks juleafslutning, fastelavnsfest, mm. . Dyrelegepladsen På dyrelegepladsen findes heste, kaniner, geder, får, fugle og hængebugsvin. Der er mulighed for at ride i vores fold, samt for de mere øvede på det nærliggende naturområde. Er man ikke interesseret i at ride kan man komme med på tur på en af vores hestevogne. Man kan også have en kanin på stedet som man selv skal sørge for at passe og pleje. Det koster 20 kr. om mdr. at have kanin. Der er til dyrelegepladsen tilknyttet 1 fast medarbejdere. Dyrelegepladsen er åbent hver dag året rundt. Også weekender og helligdage. Udover ridning på vores eget område, som selvfølgeligt er gratis, kan man tilmelde sig ridning på SBBU's rideskole på Amager. Dette koster 220 kr. om måneden. Vi kører sammen derud i vores egen bus. Læs mere under ”STALDEN” Gokart Vi er tilknyttet Action Center Amager så vi ca. hver anden mdr. tager ud og kører gokart. Kolonier Vi tager hvert år på skiferie i Norge eller Sverige. Dette er enten i påske eller vinterferien. Den første uge i sommerferien tager vi på Vilde Vulkaner som er en musik festival for børn. I januar måned tager vi til Ålborg musik festival og spiller og synger. Fester I vinterhalvåret afholder klubben juniorfester ca. hver anden måned. Disse foregår typisk fra kl.16 til kl. 20.00. Til disse fester inviterer vi gæster fra andre klubber, nærmiljøet eller SBBU. Praktiske oplysningerAktivitets kalenderPå opslagstavlen her i klubben kan du finde en aktivitetskalender som gælder for en måned. Her kan du følge med i alt hvad der foregår. Husk at tage den med hjem !! Opsyn Fritidsklubben har ikke opsynspligt men vi har dog alligevel en afkrydsningsliste, hvor medlemmerne krydser sig ind når de kommer. Klubben bliver benyttet af børnene når de har lyst til at være der, og går når de vil. Forældre må derfor selv sørge for at lave aftaler med deres børn hvis de skal gå på bestemte tidspunkter. Telefoner Mobiltelefoner må gerne benyttes overalt på klubbens indendørs arealer, dog med tanke på andres hørelse. Da vi er beliggende på et stort areal med spredte lokaler og faciliteter er det ikke altid muligt at ringe og få fat i sit barn. Sørg derfor for kun at ringe i nødstilfælde. Det er derfor vigtigt at man hjemmefra sørger for at lave faste aftaler om hvornår man går hjem mm. Klubbens faste telefon kan kun benyttes af personalet. Mad Der er et let mellemmåltid hver dag fra kl.15-15.30. Dette foregår i vores hall hvor maden bliver stillet frem og børnene i dette tidsrum har mulighed for at gå ind og spise når det passer dem. Madordningen er delvis bekostet ved en egenbetaling på 40 kr. om måneden. Det er til enhver tid muligt at framelde sig madordningen. Månedsbladet For at informere børn og forældre om hvad der sker i institutionen udsender klubben et månedsblad omkring d.1. hver anden måned. Dette kan findes her på hjemmeside. Bladet indeholder div. oplysninger om aktiviteter/arrangementer samt tilmeldingssedler til ture og kolonier. Du kan selvfølgelig hente bladet i klubben. Brugerbetaling I de kreative værksteder opkræves der betaling for mange af de ting som det er muligt at lave Dog aldrig mere end 50% af materialeprisen, og som oftest en del mindre. Dette gøres delvis af hensynet til økonomien i klubben men også af pædagogiske årsager, da vores medlemmer så ikke går i gang med flere projekter af gangen end de kan overskue, samt projekter som måske aldrig bliver lavet færdige fordi interessen alligevel ikke er der. Ved mange af klubbens andre aktiviteter/arrangementer opkræves der ligeledes en symbolsk betaling for at sikre sig reel interesse for aktiviteten. Hobbykonto For at børnene ikke skal have penge med frem og tilbage fra klubben hver dag, er der i klubben mulighed for at åbne en hobbykonto. Dette fungerer ved at børnene kan indbetale et beløb som bliver indført i vores ”bankbog”. Derefter vil de beløb automatisk blive trukket fra kontoen som barnet bruger på de kreative værksteder. Der kan max indsættes 100 Kr. på kontoen. Forældresamtaler Forældresamtaler foregår efter behov, fra enten personalets eller forældrenes side. Forældre er altid velkomne til at kontakte os hvis de har emner de ønsker diskuteret med personalet. Der bliver holdt et årligt forældre møde. Ungdomsklubben Alle medlemmer der er fyldt 13 år må også gerne komme i vores ungdomsklub som er åbent 18-22 alle dage undtagen fredag og lørdag. Dog bliver medlemmer under 14 år sendt hjem ved 20.30 tiden. I ungdomsklubben benytter vi de samme lokaler som om dagen. Der vil være mulighed for at slappe af, se film, hygge, gå på nettet og meget mere. Der er selvfølgelig også mulighed for forskellige ture alt efter ønske og hvad der lige er spændende. |
| site created and hosted by skandiaweb |
| Rymarksvej 13 • 2900 Hellerup • Tel.: 3929 4165 • Mail: kontor@ryac.dk |